Lån af klubhus og både
Medlemmers leje af klubhuset.
Ro- og kajakklubbens medlemmer har mulighed for at leje klubhuset til afholdelse af private arrangementer.
Ungdomsroere (medlemmer under 18 år) kan leje klubhuset, hvis en forælder/voksen står som ansvarlig låner.
Et lejemål giver mulighed for anvendelse af klublokale, køkken, toilet og gangarealer.
Klublokale, toilet, køkken og gangarealer afleveres ryddet og rengjort. Gulvtæpper skal være støvsuget og andre gulve vasket. Alt anvendt service skal være vasket op og stillet på plads. Opvaskemaskinen skal være tømt, og affald og tomme flasker skal være fjernet.
Hvis klubbens duge bruges – vaskes disse for lejers regning.
Klubhuset kan kun lejes på tidspunkter, hvor klubben ikke anvender klubhuset til andre fastlagte arrangementer. Leje af klubhuset kan ikke ske på hverdage.
Leje af klubhuset kan ikke forhindre medlemmernes ro-aktiviteter, herunder at andre klubmedlemmer opholder sig i træningslokalet, eller at medlemmer i forbindelse med ro-aktiviteter har ærinde i klublokalerne.
Aftale om leje af klubhuset indgås mellem det relevante medlem og Anne-Lise Beck Nielsen, som også skriver arrangementet ind i kalenderen.
Kontaktoplysninger: annelise.beck.nielsen@gmail.com eller 21620166.
Der afholdes en afleveringsforretning efter endt brug. Lejer er forpligtet til at efterkomme krav om supplerende rengøring. I yderste konsekvens kan klubben bestille rengøring for lejers regning.
Prisen for leje af klubhuset er indtil videre fastsat til 1.000 kr. pr. påbegyndt døgn.
Lejen indbetales på klubbens konto:
Reg.nr: 6220, Kontonummer: 0001056132
ved arrangementers påbegyndelse.
—————————————————-
Lån af klubhus og både- Roere fra andre ro- og kajaklubber:
Roere fra andre ro- og kajakklubber er velkomne i Vordingborg Ro- og Kajakklub, herunder til at
benytte både og klublokaler.
Vi har en helt fantastisk beliggenhed – med flot udsyn over Nordhavnen og Storstrømmen. Fra
klubben er der rige muligheder for meget varierende toture.
Benyttelse af klubhuset
Roere fra andre klubber kan benytte klubhuset f.eks. hvis de er på langtur. Hvis benyttelsen
indebærer overnatning, gælder følgende:
- Køkkenet skal være ryddet kl. 9.
- Køleskabet i bådhallen må gerne bruges. Før afrejse skal det rengøres.
- Vådt tøj skal hænges til tørre på terrassen eller på snorene i kælderrummet ved siden af
bådhallen. - Liggeunderlag, soveposer m.m. pakkes sammen, når det ikke bruges, så klublokalet er
ryddeligt for aktiviteter for klubbens medlemmer og gæster.
Overnatning kan ske i klubhuset eller i telt å klubbens grund. Ved overnatning opkræves et
overnatningsgebyr på 50 kr./person/overnatning.
Benyttelse af både
Dansk forening for Rosport har udstationeret 2 både hos Vordingborg ro- og kajakklub: - Mälaren, glasfiberbåd fra 1991
- Dyrefod, glasfiberbåd fra 2009
Dansk Forening for Rosport står for udlejning af de udstationerede både.
Roere fra andre roklubber har endvidere mulighed for mod betaling at benytte nogle af
Vordingborg ro- og kajakklubs egne robåde. Lejen er 50 kr./sæde/døgn.
Klubben udlejer ikke kajakker, men det er muligt for ikke-medlemmer som gæsteroere at ro i kajak
sammen med et medlem af Vordingborg ro- og kajakklub, forudsat gæsteroeren opfylder de
samme betingelser for kajakroning som gælder for klubbens egne medlemmer (IPP2 bevis).
Aftale om lån af klubhus og både
Benyttelse af klubhus og både kan kun ske efter forudgående aftale. For indgåelse af aftale, kontakt
Ann Løvskjold, tlf.: 22483096 eller mail: ann@loevskjold.dk.
Alle indgåede aftaler skrives ind i klubbens kalender.