Om klubben
Vordingborg ro- og kajakklub er for alle fra 10 år.
Her kan du ro i robåd / inrigger, kajak, sup-board og du kan gå til kajakpolo.
Som medlem kan man møde op på faste dage og tage på vandet med andre.
Det er også rig mulighed for at lave individuelle aftaler med andre roere eller ro i kajak alene.
I årets løb arrangeres fælles ro-ture, redningsøvelser og andre arrangementer.
Vores klubliv er basseret på fællesskab og frivillighed. Vi ønsker, på tværs af alder og køn, at skabe glæde ved og færdigheder til at færdes på vandet
Klubhuset
Vores overetage har et 220 kvm stort klublokale, som kan inddeles i flere mindre rum efter behov. Desuden en 70 kvm stor terrasse med udsigt over vandet.
Klubhuset indeholder herre og dame omklædning, begge med sauna. Der er køkken der kan benyttes til at varme sin mad eller måske lave en kop kaffe efter en kold tur på vandet.
Klublokalet bruges frit af medlemmerne. De fleste morgener samles en del “morgenroere” til kaffe og godt selvskab.
Hele året rundt vil der være mulighed for at sidde og ro på et af vores 9 roergometer eller også på vores 2 kajak ergometre, derudover står der også en cross-trainer dog ikke en af markedets hotteste mere, men den virker som den skal.
Vores klubhus er placeret på hvad nogen nok vil kalde Vordingborgs bedste grund, med udsigt lige ud til faster, Farø og farøbroerne.
Vores naboer er søspejderne “kong Volmers tropper” og til den anden side er der marker der støder op til Marienlyst gods.
Vi har vores helt egen bro/ponton, den tilhøre klubben, men offentligheden kan benytte den hvis der bare vises hensyn til de sportsudøvende roere. Forår 2023 får vi etableret en helt ny bro.
Selve klubben er 570 kvm i grundplan, det er så stor vores kælder etage er. Her opbevares vores forskellige robåde og kajakker.
Klubbens historie
Du kan downloade dette dokument for at læse mere om klubbens historie: VRKK’s_historie.