Ungdomsroning

 

Bliv ungdomsroer

 

Vordingborg Ro- og Kajakklub er en forening for roere og kajakroere i alderen fra 10 år og op efter. Ungdomsroerne er mellem 10-18 år.

 

Der er instruktører til undervisning i robåde og i kajakker. Vi vil gerne have, at alle ungdomsroere kommer igennem et undervisningsforløb i både robåde og kajakker. Undervisningen foregår hver onsdag fra kl. 18:00-20:30/21:00. Mødetid er omklædt kl. 18:00.

 

Vi forventer, at de unge kommer fordi de har lyst til at lære at ro i robåd og i kajak, at de har lyst til at sammen været med andre roere og have det sjovt.

 

Alle vores instruktørerne er uddannet til at instruere i enten robåde eller i kajakker. Instruktørerne arbejder alle frivilligt uden betaling. Vi gør dette, fordi vi syntes det er sjovt, at give unge den oplevelse, at lære en sport på vandet. Bestyrelsen indhenter ”Børneattester” for alle voksne der arbejder med de unge..

 

Forældre er altid velkomne til at komme og hilse på instruktørerne og se hvordan en ungdomsaften foregår (pas på, for et besøg i klubben resultere ofte i, at man selv får lyst til at lære at ro).

 

For 2017 ser ungdomsprogrammet således ud:

  • Maj: roning i robåd (inrigger)
  • Juni: roning i kajak (tur- og havkajak)
  • Juli: roning efter nærmere aftale, vi satser på nogle gode formiddage på vandet i starten af sommerferien
  • August/september: roning outrigger robåd (hurtige både) eller kajakpolo
  • Oktober: roning i inrigger

 

Krav for undervisning

For at deltage i ro undervisning skal man kunne svømme.

For undervisning i robåde er kravet 300 m. og for at ro i kajak eller sculler er kravet 600 m.

Ved udfyldelse af indmeldelsesskemaet skriver forældre under på, at deres børn kan svømme disse distancer.

Derudover må man ikke lide at sygdomme der kan forsage svimmelhed, besvimelse eller krampeanfald.

 

Påklædning i kajak

T-shirt, gerne i svedtransporterende materiale.

Shorts og/eller lange underbukser eller jogging bukser.

Våddragt, hvis det haves.

Vind og vandtæt jakke f.eks. en let regnjakke.

Bare tæer, en sok eller vådsko.

Ekstra tøj til at ligge i klubhuset, så hvis man bliver våd eller vælter og bliver rigtig våd, så kan man skifte, håndklæde er også en god ting, da vi har bade faciliteter i klubben.

Det er et krav at kajakungdomsroere altid bærer svømmevest på vandet.

 

Påklædning i robåd:

Jogging sæt.

Lette sko f.eks. gårdsangersko.

Ekstra tøj

Man skal have skiftetøj med, samt håndklæde til et varmt bad efter en evt. våd og til tider kold rotur. Af sikkerhedsårsager og bevægelsesfrihed, er cowboybukser uegnet/forbudt.

Klubben har redningsveste til roere og svømmeveste til kajakroere. Det er et krav at kajak- ungdomsroere altid bærer svømmevest på vandet.

 

Kontingent

Kontingent for ungdomsroere er 800 kr. pr. år. Kontingentet opkræves pr. kvartal.

 

Tilmelding

Tilmelding foregår nederst på siden "Bliv Medlem". Det er kun voksne der kan melde børn til ungdomsroning. Det er barnets navn, adresse og fødselsdato der skal skrives i skemaet. Nederst i indmeldelses-skemaet skal du skrive dit eget navn ind.

 

Afbud

Vi vil allerhelst have, at man deltager fast hver uge. Ved afbud vil vi gerne have en SMS eller en opringning. Giv besked til Christian Damgaard på telefon 23725756.