Bliv medlem

Bliv Medlem

 

Bliv medlem af Vordingborg Ro- og Kajakklub - og få mulighed for at komme på vandet i forskellige robåde, kajakker og polokajakker, samt få mulighed for at træne lige så ofte du vil i vores ro-maskiner, komme i svømmehallen om vinteren - eller bare få et varmt bad efter en god svømmetur hele året rundt.

 

Roning langs vores kyster giver fantastiske naturoplevelser, god motion og mulighed for et hyggeligt fællesskab. Når du først er frigivet til robåd eller kajak, så kan du ro alene, hvornår du vil - og sammen med andre, hvornår I vil.

 

Hvis du i forvejen er frigivet til robåd eller kajak fra en anden klub, så kan du blive medlem ved at melde dig ind (se længere nede på siden).

 

Hvis det er lang tid siden, at du har været på vandet i kajak eller robåd - eller slet ikke har prøvet det før, så skal du deltage på et af vores kurser for at blive medlem og blive frigivet til at tage på vandet:

 

  • Kajakkurserne plejer at foregå i slutningen af april og midt i juni. Hvis der er behov for det, så opretter vi endnu et kajakkursus hen mod slutningen af august.
  • Roskole (rokurset) plejer vi at afholde i maj måned. Hvis der er behov for det, så opretter vi gerne et ekstra rokursus.

 

Tilmelding til kurserne foregår på siden "Indmeldelse".Hvis du har spørgsmål - eller vil på venteliste til et kursus, så kontakt vores kursusansvarlige Kjeld Jørgensen på 5098 1891.

 

Børn og unge kan melde sig på vores ungdomshold, primært ved opstarten i maj måned (der er mulighed for at støde til senere). Ungdomsholdet roer i forskellige typer af kajak og robåde.

 

Kajakpolo er en ny sportsgren i Vordingborg Ro- og Kajakklub. Pt. har vi et lille ungdomshold - og vi vil gerne oprette et voksenhold, hvis der er interesse for dette.

 

Du er velkommen til at kontakte Kjeld Jørgensen på 5098 1891 for at høre nærmere mulighederne for at blive medlem.

 

Kontingent

Indmeldelsesgebyr: 200,00 kr.

  • Kontingent ungdom (Indtil år man fylder 18 år): 800,00 kr.
  • Kontingent voksen/senior: 1500,00 kr.
  • Samboende i husstanden (pr medlem): 1250,00 kr.
  • Kontingent passiv: 100,00 kr.
  • Kontingent i Vordingborg roklubs Venner (VRV): 75,00 kr.

 

Som medlem i roklubben kan du tilkøbe:

  • Nøglebrik (klubhusnøgle) depositum: 200,00 kr.
  • Skabsnøgle i omklædningsrum depositum: 300,00 kr.
  • Skabsleje i omklædningsrum: 50,00 kr